Print
   
Skift sprog / Change language
Det nye sorte inden for agrifood og bioøkonomi
 
21.11.2017

Det nye sorte inden for agrifood og bioøkonomi

PRESSEMEDDELELSE
Foulum den 21. november 2017 

Hos Aarhus Street Food har Agro Business Park netop uddelt innovationspriser til de tre vindere af årets innovationskonkurrence. De tre vinderprojekter er: Et antiparasitært lægemiddel til fjerkræ, et kaffebaseret bioraffinaderi og en ny, kold pasteuriseringsteknologi til fødevareindustrien.

I år blev der indsendt 36 ansøgninger til konkurrencen, hvoraf der blev udvalgt 10 finalister, som alle skulle pitche foran dommerpanelet som en del af programmet for kåringsarrangementet, inden de tre endelige vindere blev fundet.

De tre vindere er: 

  • ASKARI - et nyt antiparasitært lægemiddel til fjerkræ
    Anders Permin fra ASKARI-projektet udvikler et lægemiddel mod parasitter hos husdyr. Midlet er et planteekstrakt og kan bruges til æglæggere i fritgående og økologiske produktionssystemer. Der er globalt >7 milliarder høns med parasitproblemer.
  • Kaffe Bueno – Skandinaviens første kaffebaserede bioraffinaderi
    Kaffe Bueno er den første virksomhed, der skaber en cirkulær økonomi i forhold til kaffe – ved at kombinere den nyeste bioteknologi med kaffeaffald for at udvinde den nærende olie i kaffen og producere naturlige hudplejeprodukter.
  • Udvikling af kold pasteurisering til fødevareindustrien
    Rasmus Mortensens forretningsidé omhandler udvikling af en kold pasteuriseringsteknologi til erstatning af den eksisterende pasteuriseringsproces i fødevarebranchen, da den klassiske pasteuriseringsproces er særdeles energitung og medvirker til produktforringelser.

Præmien

Udover pengepræmien på kr. 50.000 får alle vindere tre måneders gratis skrivebord i Agro Business Parks inkubationsmiljøer i enten Foulum, Aarhus, København eller virtuelt. Her tilbydes sparring på forretningsudvikling, hjælp til kapitalfremskaffelse og branchespecifikt netværk.

Fagligt tunge sponsorer bag

Kathrine Vejgaard Stage fra Agro Business Park fortæller:

- I relation til for eksempel kapitalfremskaffelse har vi blandt både sponsorer og arrangører meget stærke kort på hånden. Hedeselskabet og Future Food Innovation har begge soft funds, der kan medfinansiere udviklingsprojekter på hver deres faglige områder, og også CAPNOVA, der investerer i innovative startups, bruger innovationskonkurrencen til at scoute efter nye potentielle investeringscases.

- Vi har mange års erfaring med innovationskonkurrencen, og i år er kvaliteten helt i top. Vi har meget store forventninger til alle de 10 finalister – og ikke mindst de tre vindere, der nu skal i gang med det hårde arbejde med at få deres forretningsidéer realiseret. 

Yderligere information

Kathrine Vejgaard Stage, Site manager, Agro Business Park, kvs@agropark.dk, 3050 3625.

- - -

De 10 finalister i innovationskonkurrencen 2017

  • ASKARI - Et nyt antiparasitært lægemiddel til fjerkræ
  • Chromologics – Naturlige farvestoffer til fødevarer
  • Spectro Inlets - Mikrochip sensor til digitalisering af biogasproduktion
  • FaunaSmart – Beslutningsstøttesystem til integreret skadedyrsbekæmpelse
  • Apple Girl – Upcycling af madaffald til innovative materialer
  • TychoBio – Platform til produktion af plantebaserede kemikalier
  • Kaffe Bueno – Skandinaviens første kaffebaserede bioraffinaderi
  • Større værdi for rest laktose fra fetaproduktion
  • En unik præcisionsrenser til afgrøder som kartofler, rodfrugter mm.
  • Udvikling af kold pasteurisering til fødevareindustrien

Fakta om Agro Business Parks innovationskonkurrence

Alle med en god forretningsidé inden for jordbrug, fødevarer, biomasse eller miljøteknologi kan deltage i innovationskonkurrencen, som giver mulighed for at vinde kr. 50.000 og sparring til at gøre idé til forretning. For at deltage i innovationskonkurrencen kræves en god forretningsidé, der endnu ikke er registreret salg på. Idéerne bedømmes ud fra deres aktualitet, teknologiske og vidensmæssige nyhedsværdi, kommercielle potentiale samt realiserbarhed. www.agropark.dk/konkurrence

Sponsorerne for innovationskonkurrencen 2017 er Aarhus Universitet, Viborg Kommune, CAPNOVA, Agro Food Park, Hedeselskabet og Aarhus Kommune.

Arrangører af innovationskonkurrencen er: Agro Business Park, Innovationsnetværket for Biomasse, Future Food Innovation og Enterprise Europe Network.

Foto: Agro Business Park A/S 

 

 
Nyheder
01.12.2017
Følg vores julekalender på Facebook!

24.11.2017
Fremtidens bæredygtige produkter skal baseres på biologiske materialer

17.11.2017
Region Midtjyllands Udviklingsprogram for bioøkonomi er åben for ansøgninger

Agro Business Park A/S - Niels Pedersens Allé 2 - 8830 Tjele - T: +45 8999 2500 - F: +45 8999 2599 - info@agropark.dk
Intranet
 
 
Udviklet af landIT