Print
   
Skift sprog / Change language
Har du Danmarks bedste vildtprodukt?
 
09.10.2017

Har du Danmarks bedste vildtprodukt?

Så deltag i Produktprisen i forbindelse med Årets Vildtret 2017!

Produktprisen er en del af kokkekonkurrencen Årets Vildtret. Her kårer vi årets bedste fødevarer baseret på vildt. Formålet er at lære danskerne at spise bedre, sundere, lokal og sæsonfrisk mad. Produkter og retter baseret på dansk vildt er fremragende eksempler på netop det.

Konkurrencen skal udbrede kendskabet til vildt som mangfoldig fødevare med mange forskellige tilberedningsmuligheder. Vi giver forbrugerne lyst til at sætte vildt på menuen i dagligdagen, blandt andet med dine produkter.

Desuden sætter konkurrencen fokus på madspild og udnyttelse af hele dyret. Det er nemt at sælge fasanbryster, men skrog, lår og indmad kan også udnyttes i velsmagende postejer, pølser, supper eller fonder.

Konkurrencen omfatter pålægs- og røgvarer samt halvfabrikata og færdigretter, et marked i kraftig vækst, som blandt andet et madindeks offentliggjort af Madkulturen i januar påviser.

Download hele invitationen her

HVOR OG HVORNÅR

Søndag den 5. november 2017 på Samsø.

HVORDAN DELTAGER DU?

Arrangørerne af Årets Vildtret 2017, Samsø Madkulturhus og Bæredygtig jagt, vil gerne have dig og dine gode produkter med, og du er velkommen til at deltage med så mange produkter og retter, som du ønsker, i én eller flere kategorier.

Produkterne sendes i perioden 23.-30. oktober til:

Henrik Willert Nielsen
Den Kongelige Skydebane Sølyst
Emiliekildevej 2
2930 Klampenborg

Alle bidrag skal være forsvarligt emballeret.

Det skal fremgå, hvilken kategori der indsendes i, og der skal vedlægges en vejledning om præsentation eller tilberedning, så produktet eller retten bliver bedømt, sådan som det er tænkt fra din side.

INITIATIVTAGERNE

Årets Vildtret afholdes i år for 7. gang.

Dette års udgave arrangeres af Samsø Madkulturhus og Bæredygtig jagt, der er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Sektionen for Større Jordbrug.

YDERLIGERE INFORMATION

For yderligere information omkring Produktprisen til Årets Vildret 2017, kontakt venligst koordinator Povl Lønberg, tlf.: 28 40 48 32, e-mail: pl@luna.dk.

Foto: Søren Gammelmark

 

 

 
Nyheder
04.10.2017
Are you ready to scale your food startup?

28.09.2017
Ny lagerstyrings-app til landbruget vinder vækstpris

22.09.2017
Opstartsmøde i Dansk Kedelnetværk: Bliv klogere på emissioner

Agro Business Park A/S - Niels Pedersens Allé 2 - 8830 Tjele - T: +45 8999 2500 - F: +45 8999 2599 - info@agropark.dk
Intranet
 
 
Udviklet af landIT