Print
   
Skift sprog / Change language
12.06.2017

Nye medarbejdere

Niels Østergaard, 62 år og uddannet Cand. Scient. i biologi fra Københavns Universitet, er pr. 1. juni 2017 ansat i Agro Business Park som projektleder. Han kommer fra en stilling som specialkonsulent hos SEGES i Skejby. Niels har knap 40 års international erfaring med biogasanlæg og renseanlæg og skal fremover fortsat varetage opgaver inden for dette område for Agro Business Park.

 

Susanne Baden Jørgensen, 55 år, er pr. 1. juni 2017 ansat som International Senior Consultant hos Agro Business Park. Her skal hun arbejde med internationalisering overvejende via Enterprise Europe Network. Hun kommer fra en stilling som Head of Internationalisation i REG LAB og har været tilknyttet Cluster Excellence Denmark med at styrke de danske klynger og netværks internationalisering. Tidligere var hun ansat i Håndværksrådets internationale afdeling, hvor hun arbejdede med små og mellemstore virksomheders internationalisering igennem eksportfremstød og delegationsrejser. Første skridt i karrieren var jobbet som attaché i Udenrigsministeriet, primært ved udstationeringer til danske ambassader i Fjernøsten, Mellemøsten og Øst- og Centraleuropa.

 

 
Nyheder
09.10.2017
Har du Danmarks bedste vildtprodukt?

04.10.2017
Are you ready to scale your food startup?

28.09.2017
Ny lagerstyrings-app til landbruget vinder vækstpris

Agro Business Park A/S - Niels Pedersens Allé 2 - 8830 Tjele - T: +45 8999 2500 - F: +45 8999 2599 - info@agropark.dk
Intranet
 
 
Udviklet af landIT