Print
   
Skift sprog / Change language

Biogaskonference om Kildesorteret Organisk Dagrenovation

Dato: 25.10.2017 Kl. 11:30
Slut: 25.10.2017 16:10

Beskrivelse:

Tag med og få indsigt i muligheder, barrierer og konkrete eksempler på, hvordan KOD kan indgå i biogasanlæg, når Agro Business Park, Frederikssund Kommune og projektet Biogas 2020 inviterer til konference den 25. oktober 2017 i Agro Business Park.

50% af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i 2020. Det er målsætningen i Grøn Vækst-helhedsplanen fra 2009. Samtidig skal den organiske dagrenovation fra husholdninger kildesorteres, indsamles og genanvendes frem mod 2022, for at realisere ressourcestrategiens målsætning om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald. Udnyttelse og bioforgasning af både husdyrgødning og kommunal organisk dagrenovation (KOD) i biogasanlæg, understøtter begge målsætninger. Der er brug for organisk materiale til at supplere gyllen i biogasanlæg. I takt med at nemttilgængelige organiske affaldsfraktioner, som eksempelvis slagteriaffald, slipper op, er der brug for at anvende supplerende organiske affaldstyper. Mange kommuner er begyndt at frasortere organisk dagrenovation. Hvis KOD behandles på biogasanlæg kan restprodukterne anvendes på markerne til fordel for landbrug og miljø. Samtidig kan man recirkulere fosfor og andre næringsstoffer i den organiske del af dagrenovationen, når man bruger det afgassede materiale til jordforbedring og kulstofbinding. Hvilke er udfordringerne?:

  1. Hvordan får vi sorteret plastik og andet fra, når vi indsamler og forbehandler?
  2. Hvordan udnytter vi bedst muligt den afgassede biomasse som gødning i landbruget?

Konferencen tager afsæt i de konkrete udfordringer og sætter fokus på konkrete muligheder for at anvende organisk dagrenovation i biogasanlæg.

Tilmelding
Deltagelse er gratis. Tilmelding senest fredag den 20. oktober 2017.

Se programmet og tilmeld dig her

Tid & Sted
Onsdag den 25. oktober 2017

Agro Business Park
Niels Pedersens Allé 2
8830 Tjele

Yderligere information
Michael Støckler, Agro Business Park, mcs@agropark.dk, 4010 7128

Thomas Alstrup, Frederikssund Kommune, ta@c4business.dk, 3029 3072
 



Se hele kalenderen [her]
Agro Business Park A/S - Niels Pedersens Allé 2 - 8830 Tjele - T: +45 8999 2500 - F: +45 8999 2599 - info@agropark.dk
Intranet
 
 
Udviklet af landIT