Print
   
Skift sprog / Change language

Indbydelse til indvielse af Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi

Dato: 23.05.2017 Kl. 14:30
Slut: 23.05.2017 18:00

Beskrivelse:

Vores nuværende forbrug kræver tre kloders ressourcer for at kunne fortsætte. Vi bliver derfor nødt til at udvikle cirkulære modeller for fremtidens ressourceudnyttelse. Regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi afgiver deres anbefalinger i juni. Bioøkonomien er en væsentlig del af den cirkulære økonomi, og her har Aarhus Universitet en særlig styrke.

Nu etableres Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO), som tvær-disciplinært vil styrke universitets forskning inden for bioøkonomi og recirkulering. Samtidig etablerer Institut for Ingeniørvidenskab et center med fokus på pilotanlæg til bioraffinering. Endeligt lancerer Region Midtjylland et ambitiøst bioøkonomiprogram, som skal give virksomheder nye muligheder.

Tirsdag den 23. maj 2017 kl. 14.30 på AU Foulum sættes der fokus på disse initiativer ved indvielsen af Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi. Kom og hør om de tre initiativer, se Aarhus Universitets pilotudgaver af fremtidens markproduktionssystemer, bioraffinering og biogasanlæg og få indblik i de nyeste forskningsresultater. Grunden er hermed lagt til udvikling af fremtidens biobaserede produkter i samarbejde mellem industri og forskning.

Tilmelding:
Gratis adgang, men tilmelding via: https://auws.au.dk/CBIO

Hent invitation og program her

Sted:
I auditoriet på AU Foulum, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele

Arrangementet afholdes i samarbejde med:
INBIOM, Agro Business Park, Region Midtjylland og SEGES



Se hele kalenderen [her]
Agro Business Park A/S - Niels Pedersens Allé 2 - 8830 Tjele - T: +45 8999 2500 - F: +45 8999 2599 - info@agropark.dk
Intranet
 
 
Udviklet af landIT